Første store tvivle-periode er ved at lette igen, og jeg er så småt ved at finde tilbage i noget beslutsomhed omkring at holde fast i slankekurs-kvitteriet. Men jeg tror, at det i nogen grad bliver et valg, jeg skal tage dagligt. Hver morgen skal simpelthen begynde med et “Heller ikke i dag vil jeg slanke mig. Heller ikke i dag vil jeg lade min vægt diktere mit værd.” Dét skal være min nye vane. Men det betyder, at jeg skal skille mig af med en gammel vane, nemlig morgenvejningen.
Jeg har igennem flere år opbygget en vane med at veje mig om morgenen. Ikke hver dag men et par gange om ugen i hvert fald. Af en eller anden grund har jeg ikke overvejet at stoppe med det i mit slankekursfrie år, indtil en viis kvinde gjorde mig opmærksom på det lidt paradoksale i jævnligt at hoppe på vægten, når man gerne vil være fri for at tænke på vægt, krop og slankekure.
Jeg har været Nej, jeg ER bange for, at hvis jeg ikke har regelmæssige kontrolvejninger, så løber min vægt helt løbsk. Måske kan jeg ikke styre det, og til september næste år er det ikke 17 kg jeg gerne vil af med, men 27 kg!
Omvendt, hvis mit projekt med at opbygge selvværd på et andet grundlag end vægt skal lykkes, så er jeg nødt til at slippe kontrollen for at kunne slippe spekulationerne.
Derfor, morgenens sidste kontrolvejning sagde status quo. 77,1 kg. Næste gang jeg må tjekke er 1. september 2015. So long, ses om et års tid, badevægt!
En forskel til verden 
Det havde jeg ikke turet, at smide min vægt ud. Jeg ville med 100 % sikkerhed tage på, hvis jeg ikke holder øje med den. Så hatten af for at du tør!
LikeLike
@Sidsel: Altså, nu er den rent faktisk ikke smidt ud. Den står i en afkrog af soveværelset og venter på, at jeg får mig taget sammen til at pakke den væk.
Jeg er også bange for at tage på, men jeg har samtidig nået et punkt, hvor jeg er nødt til at kaste mig ud i projektet her 100%, uden sikkerhedsliner eller noget. Ellers tror jeg, at jeg vil blive ved med at fedte (tøhø) rundt i spørgsmålet om, hvorvidt det var en god idé eller ej at slippe kontrollen for et år. Men det er ikke uden nervøsitet og frygt sådan at kravle uden for sin comfortzone.
LikeLike
Første skridt er at tage beslutningen om, at være villig til at forandre sig….
Du er godt på vej, for det er de små skridt, der i sidste ende skaber den store forandring! 🙂
God vind!
LikeLike
@Maria Lisette: Tak for den gode vind! Sådan en kan man altid bruge. Og ja, enhver rejse starter med det første skridt, stort eller lille.
LikeLike
Pingback: Op på hesten og ned fra hesten – om nytårsforsætter | En forskel til verden
Pingback: Status: 1 år uden slankekur | En forskel til verden